23-01-2018
 Erhvervsminister Brian Mikkelsen præsenterede mandag den 22. januar den længe ventede vækstplan for den maritime sektor – også kendt som Det Blå Danmark. DI Transport og Danske Havnevirksomheder tager godt imod vækstplanen.

”Der er gode, konkrete initiativer i vækstplanen, som vil være med til at løfte den maritime sektor. Det er vigtigt, at planen også har blik for eksempelvis erhvervsuddannelserne, ø-færgerne og virksomhederne på havnene. Det er hele sektoren, som har brug for et løft,” siger branchedirektør i DI Transport Michael Svane.

"Vi er meget tilfredse med regeringens udmelding om, at den kommende revision af havneloven skal understøtte, at konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder sker på fair og lige vilkår."

Herudover hæfter Michael Svane sig ved regeringens transportpolitiske ambitioner i form af et velfungerende transportsystem for vej, bane, søfart og luftfart og for et bedre samspil mellem transportformerne.

”Nu har regeringen fremlagt en vækstplan for de maritime erhverv. Næste skridt må være en vækstplan for landtransporten med fokus på samarbejdet mellem transportformerne” siger Michael Svane.

Vækstplanen Kan findes på https://em.dk/nyheder/2018/01-22-det-blaa-danmark

Regeringen offentliggør maritim vækstplan

Billedtekst


Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder · Industriens Hus · H.C. Andersens Boulevard 18 · 1787 København V · Tlf: +45 3377 3377